
Det tager naturen 500 år* at nedbryde en dåse. Men det tager kun 5 sekunder at samle den op. Derfor ta’r vi skraldet, så naturen ikke skal. Det gør vi fordi, SPAR hører til i det lokale Danmark. I de små byer. På villavejene. Ved stierne, strandene og boldbanerne. Det er vores hjem. Det er her, vi bor. Og det er her, vi tager ansvar.
For et lokalsamfund er ikke bare et sted, man handler. Det er et sted, man passer på. Vi støtter det lokale – hver dag og i alt, hvad vi gør. Derfor er SPAR hovedsponsor for Ren Natur i ottende år i træk. Derfor kan skoler og klubber låne et stort skraldesæt i deres lokale SPAR.
For vi tror på, at man først er et rigtigt lokalt supermarked, når man passer på det sted, man er en del af. Når man løfter i flok og passer på naturen, byen og hinanden.
I kan gøre en forskel hele året. Lån et skraldesæt, som er stort nok til en hel børnehave, fritidsklub eller spejdertrup.
Sættet indeholder alt det I skal bruge til at ta’ skraldet sammen og få en hyggelig dag ude i naturen:
• 30 børneveste
• 4 voksenveste
• 2 voksensnapper
• 15 børnesnapper
• 30 indsamlingssække



Hos SPAR støtter vi det lokale og gør det for ottende år i træk som stolt hovedsponsor af REN Natur. I fællesskab med lokale foreninger passer vi på naturen i de lokalsamfund, vi er en del af. For vores hjerter banker for netop det lokale. Igennem vores sponsorat af REN Natur bidrager vi til et rent og dejligt lokalmiljø – til gavn for både kloden, mennesker og dyr.
Vi er stolte af at være en del af konceptet med støtte fra KFI Erhvervsdrivende Fond og ser frem til endnu en sæson, hvor vi støtter lokale foreninger og passer på naturen. Gå med igen i år.
Vi glæder os til at passe endnu bedre på den lokale natur, sammen med dig.
Initiativet er støttet af KFI Erhvervsdrivende Fond.
*Læs mere her
https://naturstyrelsen.dk/nyheder/2020/juli/ud-i-naturen-fem-ting-der-goer-en-forskel
https://www.holddanmarkrent.dk/viden-om/nedbrydningstider/
