Som en del af regeringens klimaplan skal den danske affaldssektor i 2030 være klimaneutral. Det betyder mere genanvendelse og mindre forbrænding. Måden at gøre det lettere at genanvende affald på er ved at sortere det. Derfor skal vi over hele landet i gang med at sortere vores affald i 10 forskellige kategorier.
I denne artikelserie undersøger vi, hvorfor vi skal affaldssortere, og hvordan vi gør det bedst.
De 10 kategorier, vi kommer til at skulle sortere vores affald efter, er:
I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan du bedst håndterer dit plastaffald.
Følgende emballager skal i plastcontaineren:
Er der et klistermærke eller en etikette på plastikposen, shampooflasken eller kødpakken, behøver det ikke at blive fjernet, inden du smider det i plastcontaineren. I stedet skal du lige huske at skylle genstanden af for eventuelle madrester.
Når det kommer til at sortere plastik, er det en god tommelfingerregel, at alle produkter, som ikke udelukkende består af plastik, ikke skal i plastcontaineren. Der findes mange plastprodukter, som indeholder andre materialer eller kemikalier, og de må ikke sorteres med almindeligt plast.
Derudover skal du også være opmærksom på, hvad en eventuel plastbeholder har indeholdt. Har der været medicin, kemikalier eller farligt affald i, skal den heller ikke i plastcontaineren.
PVC er en kort betegnelse for polyvinylklorid og er et plastmateriale. Men indeholder din genstand PVC, skal du en tur på genbrugspladsen med den og altså ikke smide den i plastcontaineren.
Når plastcontainerne tømmes, bliver al plastikken samlet på et anlæg, hvor det mases sammen i store paller. Herefter sendes pallerne ud til nye anlæg, hvor de bliver skilt ad, så plastikstykkerne kan blive sorteret og vasket.
Det rene og sorterede plastik bliver knust til plastgranulat, der i alt sin enkelthed er små stykker plast. Plastgranulatet sælges til producenter, som bruger det til at lave nye plastikprodukter – det kan for eksempel være sæbeflasker, rør eller fleecetrøjer
Fra råolie til plastik
Det meste plast er lavet af råolie. Ved at genanvende et kilo plastik, sparer man to kilo råolie – og det er rigtig godt for miljøet.