Sådan sorterer du dit madaffald

Som en del af regeringens klimaplan skal den danske affaldssektor i 2030 være klimaneutral. Det betyder mere genanvendelse og mindre forbrænding. Måden at gøre det lettere at genanvende affald på er ved at sortere det. Derfor skal vi over hele landet sortere vores affald i 10 forskellige kategorier.

I denne artikelserie undersøger vi, hvorfor vi skal affaldssortere, og hvordan vi gør det bedst. 

De 10 kategorier, vi kommer til at skulle sortere vores affald efter, er:

• Madaffald
• Papir
• Pap
• Glas
• Metal
• Tekstiler
• Plast
• Drikkekartoner
• Restaffald
• Farligt affald

I denne artikel ser vi nærmere på, hvordan du bedst håndterer dit madaffald.

Hvorfor skal jeg sortere mit madaffald?

I Danmark smider vi meget ud. I 2018 var hele den danske affaldsproduktion på 12,5 millioner tons. Men kun lidt under halvdelen (48 %) blev genanvendt.

Affaldssortering er et vigtigt led i genanvendelseskæden. For jo mere affald vi sorterer, jo mere affald vil kunne blive genanvendt. Ved at genbruge affald i stedet for at brænde det af, udledes der mindre CO2. Affald, der ikke bliver sorteret, ender nemlig som røg på forbrændingen.

Madaffald kan både bruges til energi og gødning – hvis det vel at mærke håndteres korrekt. Derfor giver det særlig god mening at sortere sit madaffald.

Hvordan sorterer jeg mit madaffald?

For at kunne sortere dit madaffald skal du bruge en biospand, der også går under navnene biobeholder eller køkkenkurv.

Du skal også bruge bioposer som erstatning for skraldeposer. Det er vigtigt, at du ikke bruger almindelige plastikposer i din biospand, da de ikke nedbrydes på samme måde som bioposerne.

Biospanden kan du have stående sammen med din almindelige skraldespand – for eksempel under køkkenvasken.

Hvordan får jeg min biospand og poser?

Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvordan du bestiller en biospand og pose. Men på langt de fleste kommuners hjemmesider vil du kunne finde og bestille både spand og poser.

Hvordan får jeg nye bioposer?

Hvis du bor i lejlighed, vil der ofte være en vicevært, som sørger for nye bioposer. Alternativt kan du i nogle kommuner bestille dem gratis på kommunens hjemmeside.

Hvis du bor i hus, skal du, uagtet af hvilken kommune du bor i, bare sørge for at binde en biopose om håndtaget på biobeholderen, inden du stiller den ud til skrald. Så vil skraldemanden sørge for, at du får en ny rulle med poser – helt gratis.

Hvad må komme i biospanden?

HUSK! Emballagen omkring madaffaldet må ikke komme med i biospanden.

• Ost og pålæg
• Frugt og grønt
• Korn, brød, pasta, ris, gryn og kerner
• Æg og æggeskaller
• Kød, knogler, fedt og ben
• Kaffegrums, teblade, kaffe- og tefiltre

Afskårne blomster og brugt køkkenrul

Hvad må ikke komme i biospanden?

• Jord og planter
• Madaffald i emballage
• Strøelse til dyr (eksempelvis halm til marsvin og grus til katte)
• Aske og støvsugerposer

Hvad sker der med madaffaldet, efter det er blevet smidt ud?

Når madaffaldet er blevet hentet, bliver det kørt til et anlæg, hvor det blandes sammen. Derefter frasorteres poserester og andet uorganisk materiale.

Det ”rene” affald laves først til biogas, der bruges til at producere elektricitet og fjernvarme.

Efter gassen fra affaldet er fjernet, er der nu kun en grødet masse tilbage. Den spredes ud på marker som gødning.

Kilder: 

https://www.regeringen.dk/media/9591/aftaletekst.pdf
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2018/03/978-87-93614-78-9.pdf
https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2020/05/978-87-7038-183-3.pdf
https://www.kk.dk/artikel/saadan-sorterer-du-dit-bioaffald
https://groenforskel.dk/affaldssortering/